Godt – Billigt – Sundt
Den dyreste måde at leve på er at gå ud at spise. Den næstdyreste måde at leve på er at købe færdigretter lige til at varme, men både færdigretter og halvfabrikata ender ofte med et næringsindhold, der ligger på linje med mariekiks. Den billigste måde at leve på er at lave maden selv. Jo mere du starter fra bunden, jo billigere bliver det, og så er det meget sundere.
Hvis du vil leve billigt, kan du: • bage dit eget brød • spise mere ris, brød og flere kartofler • spise flere danske grønsager som gulerødder, løg, hvidkål, selleri m.fl. • undlade at smide mad ud og i stedet udnytte madresterne • købe ind på tilbud og de billigste steder
I bogen finder du opskrifter på retter til dagens 3 hovedmåltider, opskrifter på brød, marmelade, småretter samt opskrifter på mad til mange mennesker og restemad.
Rolf Lund er bromatolog (levnedsmiddelingeniør) og forfatter til bestsellerne Kogebog for fattigrøve, 60 nye retter for fattigrøve, Festmad for fattigrøve, Kogebog for fattigrøve II, Slankemad for fattigrøve, Fattigrøvens greatest hits og Fattigrøv i farver. |