“Dansk Gadekunst er en omfattende tryksag, som forsøger at samle op på en kunstform, som har vanvittigt mange afskygninger, uden at sige, hvad der er rigtigt eller forkert, kunst eller ej. Den er selvfølgelig centreret omkring den danske gadekunst i det seneste årti, men indeholder bl.a. også omfattende analyser af graffitiens visuelle sprog, typografi, hieraki, en artikel om de franske situationister og med både forskere og udøvende gadekunstnere som bidragsydere.
I bogens midtersektion finder du, på de lyseblå sider, præsentationer af udvalgte danske gadekunstprojekter og personligheder, og her kommer det virkelig til udtryk hvor omfattende en genre, der tales om.”