Gå til hovedindhold
Hjem
Main navigation
  • Bøger
      • KATEGORIER
      • Danske romaner
      • Oversatte romaner
      • Krimi og spænding
      • Biografier
      • Mad og drikke
      • Se alle
      • Ebøger og lydbøger

        Vores e- og lydbogskatalog spænder bredt; her finder du både danske og udenlandske skønlitterære klassikere, krimier, true crime, romance, et hav af historier for børn og unge samt faglitteratur om bl.a. anden verdenskrig, litteraturhistorie, fodbold, skak, fiskeri, LGBT-historie, rødstrømpebevægelsen og den fri abort – og naturligvis meget mere.

      • Krimi og spænding

        Er du til gys og uhygge, politiske thrillere, eller helt klassiske kriminalromaner? Hos Vi har en lang række bøger inden for krimi og spænding, både fra de bedste danske forfattere og de udenlandske gys-skabere. Bl.a. Lone Theils, Leif Davidsen, Stefan Ahnhem, Camilla Grebe, Bret Easton Ellis og Yrsa Sigurdardottir.

      • Biografier

        Vi udgiver en lang række biografier, selvbiografier, portrætter, livshistorier og erindringer om personer fra både Danmark og udlandet. Bøger om store internationale personligheder som fx Winston Churchill, og portrætter af sportsstjerner som Viktor Axelsen og Kevin Magnussen, men også om erhvervspersonligheder som Kåre Schultz, og store personligheder som Barack Obama og Niels Bohr.

  • Forfattere
      • FORFATTERE
      • Se alle forfattere
      • Bliv forfatter
      • Mød vores redaktion
      • Maren Uthaug

        Maren Uthaug (f. 1972) har både modtaget DR Romanprisen, Otto B. Lindhardt Prisen, Læsernes Bogpris og De Gyldne Laurbær.

      • Leif Davidsen

        Leif Davidsen(f. 1950) er en af Danmarks mest populære forfattere. Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær og Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien.

      • Anja C. Andersen

        Anja Cetti Andersen (f. 1965) er en af Danmarks førende astrofysikere. Hun har skrevet flere populære bøger om videnskab.

  • Forlaget
      • MØD OS
      • Mød forlaget
      • Om forlaget
      • Presse
      • Kundeservice
      • Spørgsmål og svar
      • Lindhardt og Ringhof

        Lindhardt og Ringhof udgiver kvalitetsbøger, der underholder, oplyser og inspirerer: Bøger om store personligheder, om vores fælles historie

      • Børne- og ungdomsbøger, der skaber læseglæde

        Forlaget Carlsen er en af Danmarks førende udgivere af børne- og ungdomsbøger. I mere end 80 år har Carlsen sat sit præg på dansk litteratur og bragt nogle af de mest elskede fortællinger til live. 

Right Menu
  • Søg
  • Log ind
Se kurv
Der er ingen resultater

Resultater på bøger ()

Resultater på andre sider ()

Se alle resultater

Lindhardt og Ringhof er et markant dansk forlag

I mere end 50 år har Lindhardt og Ringhof udgivet kvalitetslitteratur til danske læsere. Forlaget blev grundlagt i 1971 af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der netop havde forladt hver sin direktørstilling på Gyldendal med et ønske om at starte deres eget forlag.
Der gik ikke længe før grundstenen til Lindhardt og Ringhof var lagt, før forlaget udkom med sin første udgivelse - en bog om de strejkende porcelænsmalere fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
I løbet af 1970’erne og 1980’erne udgav Lindhardt og Ringhof bestsellere af markante navne som Jørn Riel, Johannes og Herdis Møllehave samt Leif Davidsen, hvilket cementerede forlaget som en central aktør inden for udviklingen af dansk litteratur af høj kvalitet med stort salgspotentiale.
I 1990 blev Lindhardt og Ringhof solgt til den svenske mediekoncern, Bonnier, som også bestod af Akademisk Forlag, Forlaget Carlsen, Børsens Forlag og Bonniers Bogklubber. 
I juni 2007 fusionerede Bonnier Forlagene med Aschehoug, som lå under Egmont-koncernen. 
Bogklubdelen blev nedlagt, og den  nye samlede forlagsgruppe blev navngivet Lindhardt og Ringhof efter Otto og Gerts forlag. 
I 2011 tiltrådte Lars Boesgaard som administrerende direktør, og ligesom Gert og Otto kom han til Lindhardt og Ringhof fra en direktørstilling hos Gyldendal. Lars Boesgaard har med stor succes ført Lindhardt og Ringhof gennem den digitale omstilling, og forlaget er med datterselskabet SAGA blevet en global aktør på det internationale e- og lydbogsmarked. Forlaget har i dag 450 ansatte og en omsætning på 700 millioner.

 

Engagement i børn og unges trivsel

Som en del af Egmont, Danmarks største mediekoncern, er Lindhardt og Ringhof  en del af en bredere mission om at gøre en positiv forskel for børn og unge. Egmont opererer i 30 lande og ejer blandt andet Cappelen Damm, TV2 Norge, Nordisk Film og Story House Egmont. Som fond investerer Egmont hvert år 100 millioner kroner i initiativer, der skaber bedre vilkår for børn og unge, hvilket understreger koncernens samfundsansvar.

 

Internationale bestsellere og Nobelprismodtagere hos Lindhardt og Ringhof

Lindhardt og Ringhof har gjort verdenslitteratur tilgængeligt for danske læsere med udgivelser af nogle af de mest anerkendte forfattere i verden. Forlaget har stået bag danske udgaver af værker af Karl Ove Knausgård, Margaret Atwood, Siri Hustvedt, Herbjørg Wassmo, Paul Auster, Bret Easton Ellis, Donna Tartt og John Irving. Derudover har forlaget udgivet et imponerende antal af Nobelprismodtagere, herunder Ernest Hemingway, Toni Morrison, Patrick Modiano, Svetlana Aleksijevitj, Orhan Pamuk, John Steinbeck og Sigrid Undset. Dette understreger Lindhardt og Ringhofs engagement i at bringe litteratur af højeste kvalitet til de danske læsere.

 

Lindhardt og Ringhof udgiver de bedste danske forfattere

Lindhardt og Ringhof er et forlag for nogle af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere. Forlaget repræsenterer en bred vifte af vigtige stemmer, herunder Leif Davidsen, hvis internationale thrillere har vundet stor popularitet, samt prisvindende forfattere som Merete Pryds Helle, Knud Romer, Thomas Korsgaard, Niels Krause-Kjær, Lone Theils, Linea Maja Ernst, Ane Riel, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Maren Uthaug. Disse forfattere bidrager markant til dansk litteratur og præger den litterære samtale i Danmark.

 

Lindhardt og Ringhof – en af Danmarks største udgivere af kogebøger

Madentusiaster og vinelskere kan også finde inspiration blandt Lindhardt og Ringhofs mange gastronomiske udgivelser. Forlaget har udgivet bøger af nogle af de største navne inden for mad og vin, herunder Claus Meyer, Brødrene Price, Jamie Oliver, Louisa Lorang og Yotam Ottolenghi. Derudover tilbyder forlaget også ekspertviden om vin gennem værker af Hugh Johnson, en af verdens mest respekterede vinskribenter.

 

Lindhardt og Ringhofs stærke faglitterære profil

Forlaget er også kendt for sin udgivelse af skelsættende faglitteratur skrevet af førende eksperter. På listen finder man prominente navne som Antony Beevor, Yuval Noah Harari og Daniel Kahneman samt inspirerende biografier af Michelle og Barack Obama, Poul Nyrup Rasmussen samt Margrethe Vestager. Disse bøger giver læserne dyb indsigt i alt fra historie og samfundsforhold til psykologi og politik.

 

Danmarks største børnebogsforlag

Carlsen har gennem generationer formet læseoplevelsen for danske børn og unge. Med en historie på mere end 80 år har forlaget udgivet en lang række elskede klassikere som Rasmus Klump, Peter Pedal og Pixi-bøgerne, der stadig fylder børneværelser i hele landet. Samtidig har Carlsen løbende introduceret nye populære serier som bøgerne om Sallys far og Sebastian Kleins fortællinger om naturen. 
Forlaget sikrer sig også rettigheder til stærke internationale brands som Disney, Star Wars og Spiderman. Denne kombination af velkendte klassikere og moderne succeser gør Carlsen til en markant aktør i børne- og ungdomslitteraturen.

 

Lindhardt og Ringhof har en stærk position inden for uddannelse og læring

L&R Uddannelse er Lindhardt og Ringhofs undervisningsforlag og en af Danmarks førende aktører inden for undervisningsmaterialer og digitale læringsløsninger. Med en bred vifte af specialiserede forlag og platforme tilbyder L&R Uddannelse innovative og målrettede ressourcer til alle niveauer af uddannelsessystemet.
Alinea er blandt de største leverandører af undervisningsmaterialer til folkeskolen og dækker alle fag og klassetrin med både trykte og digitale løsninger. Akademisk Forlag henvender sig til studerende og undervisere på højere uddannelser med faglitteratur, teoribøger og praksisorienterede vejledninger. 
Praxis udvikler undervisningsmaterialer specifikt til erhvervsuddannelser og gymnasier og sikrer, at eleverne får relevante og praksisnære læringsredskaber, og Moxis tilbyder en interaktiv digital platform med dynamiske undervisningsressourcer
Forstå skaber engagerende læringsaktiviteter, der understøtter livslang læring, og GoTutor sikrer skræddersyet lektiehjælp til elever på alle niveauer. Ordblindetræning udvikler effektive materialer til ordblinde, der understøtter bedre læse- og skrivefærdigheder.
Med et stærkt fokus på innovation og kvalitet er L&R Uddannelse en nøglespiller i den danske uddannelsessektor og leverer løsninger, der styrker undervisning og læring på tværs af fag, niveauer og behov.

 

En global aktør inden for forlagsvirksomhed

Lindhardt og Ringhof har i de sidste 10 år etableret sig som en international forlægger grundet en stærk digital profil. 
Datterforlaget Saga blev lanceret i 2015 med en vision om at digitalisere litteraturen og bringe udgåede værker tilbage i handlen via lydbøger, e-bøger og print on demand. Det blev hurtigt en succes, da læsere blandt andet fik mulighed for at genopdage gamle favoritter. Samtidig greb Saga chancen for at erhverve sig rettigheder, oversætte og udgive bøger på en række sprog.
Siden 2015 har forlaget pustet nyt liv i over 130.000 titler og solgt næsten en million bøger på tværs af markeder som England, Island, Tyskland, Frankrig, Polen, Sverige, Italien, Spanien, Finland, Bulgarien, Holland og Tjekkiet.
 

LR

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1120 København K

CVR 76351910

Kontakt kundeservice

Mandag-fredag kl. 10-15

+45 70 22 66 69
kundeservice@lrforlag.dk

Kontakt receptionen

+45 70 25 66 66

Kontakt salgsafdelingen

salg@lrforlag.dk

Kontakt HR-afdelingen

hr@lrforlag.dk

Whistleblowersystem

egmont.whistleblowernetwork.net

Følg os
  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin

Lindhardt og Ringhof er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. Lindhardt og Ringhof rummer også Carlsen og L&R Uddannelse – et af Danmarks førende læringshuse med Alinea, GoTutor, Praxis, Forstå og moxis. egmont-logo

back to top
Subfooter menu
  • Handelsbetingelser
  • Cookiepolitik
  • Persondatapolitik
Subfooter payment options
  • MobilePay
  • VISA
  • Mastercard
  • JCB
  • Visa Electron
  • Maestro