Nazilitteratur i Amerika

Roberto Bolaño er Latinamerikas største og mest berømte forfatter siden Gabriel García Márquez. Han er blevet udnævnt til et geni og har fans fra Valeria Luiselli og Paul Auster til Karl Ove Knausgård.

Nazilitteratur i Amerika (1996) er et fiktivt leksikon over Nord- og Sydamerikanske forfattere på den yderste højrefløj. Bolaño tegner med få sætninger fuldfede portrætter af højreekstremistiske intellektuelle, fra de to unge poeter, der melder sig under fascismens faner i Den Spanske Borgerkrig, til Edelmira Thompson de Mendiluce, der grundlægger tidsskriftet Det Fjerde Rige i Argentina.

En grum, satirisk og sorthumoristisk leg med alvorlig klangbund. Højaktuel og bidende social kritik, men også en sært bevægende parade af ynkelige forfattermonstre, vildfarne drømmere, middelmådigheder, snobber, opportunister, narcissister og kriminelle.

Roberto Bolaño (1953–2003) var chilener og en af de mest indflydelsesrige stemmer i moderne verdenslitteratur. Han blev født i Santiago, voksede op i Mexico og blev som ung kortvarigt fængslet under Pinochets diktatur i Chile. Han flyttede siden til Spanien og skrev de værker, der gjorde ham berømt. Han fik sit internationale gennembrud med De vilde detektiver (1998). Hans sidste roman, 2666, udkom posthumt og cementerede hans status som en af verdenslitteraturens største. Bolaños værker er oversat til mere end 30 sprog.