Forfatteren til kæmpeværket ‘Min kamp’ er tilbage med en essaysamling om eksistens, identitet og kunst, samlet mellem 1996 og 2013.
Samlingen indeholder 17 essays, hvoraf de fire ikke tidligere er udgivet. Resten har kun været bragt i norske og danske magasiner og tidsskrifter
Politiken anmeldte den norske udgave og skrev bl.a.: Han var 16, da han første gang mærkede ‘verdensfølelsen’ ved at se ud ad vinduet. Han så skyerne og landskabet under dem og mærkede den intense følelse af at være til. Han opfattede det som ‘en kunstnerisk oplevelse’, og man kan godt tillade sig at mene, at Karl Ove Knausgårds drift efter forfattergerningen, som han først sent fik hul på for alvor, har været styret af længslen efter at ramme netop denne tilstand igen ... Med denne essaysamlilng kommer man på et privilegeret besøg i troldmandens værksted. Knausgård fortæller bl.a. om sin totale afhængighed af redaktøren Geir Angel Øygaarden, som han også gøer det i sidste bind af ‘Min kamp’ ... En anmeldelse som denne yder ikke retfærdighed til disse mange fremragende tekster, hvoraf mange ville egne sig som diskussionsoplæg både hjemme i stuerne og i litterære saloner ... Knausgård kender litteraturens og kunstens verden som sin egen bukselomme. Når han tager udgangspunkt i sine egne læsninger (og kunstoplevelser) og den indsigt, de har bragt ham til, føler man sig som læser meget privilegeret.
Læst under et kan Knausgårds essays betragtes som syvende bind af ‘Min kamp’. Flere af dem rummer nøgler til at forstå det halsbrækkende risikable, men formidabelt vellykkede romanprojekt.”