
Kristian Husted
Kristian Husted (f. 1976) er en dansk forfatter, dramatiker og iscenesætter. Han står bag en række dokumentariske teaterforestillinger om blandt andet finanskrise, kunstig intelligens og Afrika og Europas fælles fortid. I 2018 debuterede han som forfatter med bogen ’Vahid’, som skildrer hans rejse op igennem Europa og videre ind i det danske asylsystem under dække af at være Vahid, en iransk forfatter på flugt. Undervejs mødte han ukrainske Ivan, som er hovedpersonen i Kristian Husteds anden bog, ’Ivan’ (2025).