Morten Brask
Morten Brask (f. 1970) er uddannet cand mag. i filmvidenskab og historie fra Københavns Universitet, dokumentarinstruktør og forfatter. Han har udgivet romaner, rejsebøger, fagbøger og satiriske bøger. Han fik sin første artikel i Politiken som 15-årige og året efter blev han Berlingske Tidendes yngste kronikør i 256 år. Morten Brask debuterede som forfatter med romanen Havet i Theresienstadt, 2007, som i 2011 udkom på fransk og blev nomineret til Pris du roman FNAC. I marts 2011 udkom Morten Brasks anden roman, William Sidis perfekte liv, som er baseret på vidunderbarnet William James Sidis liv og skæbne. Den er udkommet i ni lande og tildeltes flere litterære priser. Samme år fik han Kunstfondens treårige arbejdslegat. I 2014 udgav han sammen med Anja Fonseca I morgen stopper jeg. I 2022 udkommer Måske et spinkelt jordskælv.