
Raja Shehadeh
Raja Shehadeh (f. 1951) er en af de mest fremtrædende palæstinensiske forfattere. Han bor i dag i Ramallah på den besatte Vestbred. Hans bog Vandringer i Palæstina - Erindringer om et forsvindende landskab modtog den prestigefyldte Orwell Prize og er oversat til en lang række sprog. Shehadeh er desuden menneskerettighedsadvokat og aktivist og har grundlagt den prisbelønnede ngo Al-Haq. We Could Have Been Friends, My Father and I: A Palestinian Memoir (2022) var indstillet til National Book Award.